Spaden, vi kaldte for en spade

Af Helene Sejergaard Sørensen, København

”Jeg må lige ha’ luft!”, ”Jeg skal lige fortælle jer noget, som vi måske ka’ be’ for.”, ”Jeg hørte for resten også, at…” Kært barn har mange navne – nogle gange endda fromme navne.
Kender I det, der ligger så dybt i os og alligevel så tæt på overfladen? Det er kun ondt og ødelæggende, og alligevel florerer det overalt i menneskelige fællesskaber – også i de kristne.
Vi skulle kæmpe i mod det, men det er så svært, og ofte bukker vi under for fristelsen og får det kilet ind. Nogle gange har man lyst til at bide tungen af sig selv – nogle gange var det nu rart at ”få det vendt”, – for sådan kan man nemlig også kalde det.
Lad os nu tale rent ud af posen og kalde spaden for en spade. Denne spade hedder Bagtalelse. At tale bag nogen – og det samme havde man sjældent sagt, hvis det var foran dem.
”Jamen hvis jeg nu har behov for at få det vendt med nogen?” Er du i tvivl om, hvorvidt det er bagtalelse eller ej, så test usikkerheden her:
Vil jeg hævde mig selv?
Vil jeg score billige point på en andens bekostning?
Er det bedre for den anden, at jeg holder mund?

JA? Then DON’T!!

(Klumme fra Unge Elmer nr 3 2009)